
Dejligt vi er nogle stykker! Man kan ofte føle sig lidt alene i verden... :')))
Jeg må indrømme, at jeg har aldrig været i "skabet" - kun i omtrent en time; så måtte jeg bare afsløre det, lol. Min familie ved, jeg læser det, og mine få nære venner og mange bekendte, fordi jeg har (self-proclaimed) sandhedssyndrom, har jeg også røbet det for.

Så meget i skabet er jeg dog heller ikke, min familie og nære venner ved det også, men det er bare ikke noget jeg går og reklamerer med, så tænker personligt det er forståeligt at jeg ikke har så mange venner der også er :)
Men synes altid det er lidt sjovt når man læser en kommentar og man ser det danske flag, så føler man sig ikke så alene alligevel ;)

Haha, jeg er også godt klar over, det nok ikke er den bedste form for selvpromovering - snarere det modsatte! Jeg tænker altid liiiige, jeg skal advare potentielle venner, inden de kommer for tæt på mig. Men jeg kommer ofte til at fangirle lidt ud af det blå, og så kan jeg bare ikke lyve mig ud af den situation med mit sandhedssyndrom. C:
Jeg bliver også ret glad, når jeg spotter et dansk flag her på mangago! Det er vildt fedt at se, hvor mange vi egentlig er!

Hahah, jo flere jo bedre(๑•ㅂ•)و✧ Jeg er nok ret meget skabs-fujoshi, min familie ved det ikke og fortæller dem det nok aldrig, kender dem for godt og størstedelen ville ikke kunne forstå ╮( ̄▽ ̄)╭ mine aller nærmeste veninder fra hhx ved det og fremmede på nettet som ikk kender mig til hverdag, men ellers er det noget jeg primært holder for mig selv( ̄∇ ̄")

Mine forældre griner ad mig, når jeg en gang imellem siger, jeg læser yaoi, hvis de spørger mig om, hvad jeg foretager mig, når jeg tilfældigvis lige sidder og læser noget ret fluffy/romantisk yaoi/shounen ai... Tjah, de forstår heller ikke, hvorfor jeg elsker det, men i det mindste holder jeg ikke noget hemmeligt. Men accept er vel også det eneste, man efterspørger, når man afslører sine atypiske interesser eller tilbøjeligheder? Det trøster jeg i hvert fald mig selv med. Jeg har omfavnet min BL-passion - jeg er også lidt mærkelig; det er vel normalt at finde det pinligt, men jeg elsker bare at prædike om det og besluttede mig for at elske det med god samvittighed (jeg er 20)... ( ̄∇ ̄") Du er normal på det punkt!

Det er da fedt, din kæreste er okay med det! Hvad angår det at læse manga, er det jo også lidt atypisk i vestlige lande; det er jo et anerkendt litterært medie i Japan med helt fantastisk mange genrer. Det er der bare nogen (i Vesten), der ikke ved. ╮( ̄▽ ̄)╭ Tjah, du kan trøste dig med, at jeg IKKE synes, det er mærkeligt, at du læser manga! ;) lol, det er nok ikke den største trøst, men hvis du viste disse venner, hvad manga egentlig er, kunne det være, de ville ændre holdning.
The young guy (Uichi) with the curly dark hair ... Is he the younger version of the guy with the daughter who let the con-artist guy live *with* him?? **EDIT: (I swear I don't omit words on purpose, lol)**
I've read 4 chapters so far but I'm confused now. ( ̄∇ ̄") Am I completely wrong?
I feel like I should add that I've already read Yondaime Ooyamato Tatsuyuki about a year ago.